... så har Stieg Larsson ødelagt bøger for mig...

Efter to mennesker på en uge har påtalt, at min blog ikke bliver opdateret nok, så bukker jeg mig i støvet og kaster mig over tasterne.
Først vil jeg skrive lidt om Stieg Larsson. Det er mest et "mmmmh, det er da meget interessant"-afsnit. Til sidst prøver jeg mere at være sjov.


Men først lidt om, hvorfor jeg er sur på Stieg Larsson. Der er to grunde:

1) Han har ødelagt skønlitteratur for mig.

Men som tømmermænd kommer efter nytårsaften, så følger der også et chok efter at have læst Stieg Larsson. For jeg har pludseligt opdaget hvor meget skønlitteratur, der er sindsygt prætensiøst.

Stieg Larssons sprog er no-nonsense, lige ud af landevejen. Bøgerne er drevet af handlingen, garneret med et par spændende karakterer - men det betyder at handlingen er det vigtigste. Det går over stok og sten. Prøv at bladre en af bøgerne igennem, og læs den første linie af hvert afsnit.

Opsigtsvækkende, ikk? Hver gang bliver linien brugt til at forklare hvor vi er henne, og hvem der er til stede. Som læser er man hele tiden med. Og det er SÅ rart!

Nu har jeg læst nogle bøger, hvor det første afsnit af et kapitel typisk bruges til at sætte stemning. Og jeg er blevet så træt af det... JEG VIL VIDE, HVAD DER FOREGÅR!!! Ikke hvilken farve og hældning skyggerne i en italiensk by har!

Derfor har Stieg Larsson ødelagt rigtigt mange romaner for mig. Jeg er blevet doven og vil have det hele hurtigt og nemt.

Eller også har han bevist, at nogle forfattere burde spænde hjelmen og komme til sagen, i stedet for at svælge i deres egne sprogblomster...

2) Hans bøger er mere vanedannende end crack, kokain, Lakrisaler, kaffe og de-der-bolscher-du-nok-ved, som man aldrig kan lade ligge.
Og siden han er død, kan jeg ikke få mit næste fix...

I øvrigt. I morgen skal jeg shoppe. Det fik mig til at tænke på, da jeg forleden læste om, hvordan danske historikere har en tendens til at nedjustere vikingernes blodtørstighed og fremstille dem som handelsmænd, opdagelsesrejsende og bønder. Det er nok rigtigt. Som jeg husker mine historiebøger fra folkeskole/gymnasiet, så var der forholdvist få nedbrændte irske klostre og lignende.

Jeg tænker dog stadig lidt på dengang lørdags-shopping i Paris foregik med langskibe og stridsøkser... Der er noget dejlig terapeutisk i at tænke på hvad en vild horde stinkende, hærgende, beskæggede mænd med økser og dårligt ånde, kunne udrette, når man står fanget i shopping-helvede.

peterdalby@gmail.com. Rygterne om min blogs død er overdrevne. Dog ikke stærkt overdrevne, kun en kende.

,,, så er det godt med en lidt mere episk dagligdag

Hvad mangler hverdagen? Når det er gråt, når det er trist, når det hagler - og når man har brugt hele dagen på at lede efter den skjulte mening i "Silver Flame"?

Episk musik! Peter præsenterer: Situationer i livet, hvor man bare ville ønske, at der var et orkester i baggrunden som kunne spille den rette film- eller TV-musik.



Du står til en fest og hygger dig - og får øje på ham-der-du-ved-nok, som kan snakke i 2 timer om et røv-kedeligt journaliseringssystem han arbejder med... Og ikke kan snakke om andet. Blikket analyserer hurtigt mulighederne for at snige dig ud af lokalet uset...
http://youtube.com/watch?v=k55NuWQCh78

På vej henimod den butik, der efter tredje gang at have haft computeren til reparation stadig ikke kan få den til at virke...
http://youtube.com/watch?v=L8ZTTsiJupo&feature=related

Det er endelig lykkedes dig at samle dit skrivebord fra IKEA.
http://youtube.com/watch?v=UBmZN2LnDbA

Du har sat en gammel flamme fra gymnasietiden stævne på Glyptoteket. Al trafik virker ad h til og du må styrte desperat afsted for at nå det.
Den lange historie involverer taxaer, markeder, underlige frugter og et par slanger... Den korte er, at du præcis to sekunder for sent kommer svingende rundt om hjørnet og ind på Glyptoteket.
http://youtube.com/watch?v=5pNlMgH2p-Y

Du prøver stadig at slippe væk fra ham-fyren-der-kun-kan-snakke-om-journalisering. Du ringer til en af dine veninder, der står i den anden ende af baren, og lader som om du desperat prøver at komme i kontakt med fjolset. Lige som han får øje på dig, bliver han prikket på skulderen af veninden. I forvirringen sniger du dig uset ud på toilettet og håber, at han er væk igen om ti minutters tid.
http://youtube.com/watch?v=DDGibUnfGK8

Efter at have forhandlet pris på en brugt bil i 1½ timer, lægger du endeligt et stykke papir med en pris foran den sleske sælger, hvorefter du læner dig afslappet tilbage i stolen.
http://youtube.com/watch?v=SCplsXu1HRk

I løbet af en god drukaften får en kammerat den (på det tidspunkt) fantastiske idé at tage toget til Helsingør for at tegne overskæg på Holger Danske. I går med målbevidste skridt imod togstationen...
http://youtube.com/watch?v=729i-eh-6uY

I sidder en aften og diskuterer, hvordan det ville være overdrevet fedt at gå i gymnasiet igen. Pludselig kommer du i tanke om..."Nej, egentlig ikke, vel..."
http://youtube.com/watch?v=9ZSjy93Qci8



peterdalby@gmail.com. Ikke mere snik-snak! Vi vil have epik... hmmm, ok det virker ikke helt.

... så er der måske en grund til at vi har nytårsaften...

Et indlæg fra sygelejet:

De fleste kender vist efterhånden min aversion mod nytårsaften. En helt arbitrær dag som åbenbart skal bruges til at blive skuffet over at festen aldrig er så fed, som man egentlig har sat sig op til at den burde være.

Men jeg måske at jeg omsider har analyseret mig frem til, hvad idéen med nytårsaften er. Bevismateriale:

- Man bruger tonsvis af penge på paprør med tilstrækkelig ildkraft til at starte en mindre borgerkrig i en mellemstor afrikansk republik. Og det hele er overstået på 2 sekunder...
- Man bruger tonsvis at penge på dyr champagne, som man drikker EFTER at have bællet tvivlsomme væsker i flere timer, så man ikke kan smage den...
- Og drikker den tøre champagne med oversød kransekage...
- Man sidder sent på aftenen ude i et hjørne, med armen om en halv-bekendt og siger med utydelig stemme: "jaj har sgu altid syntes at du var en gæv fætter... det mener jeg alschå!"
- Afslutningen på aftenen skal vi ikke komme ind på. Men det hele er som regel overstået på 2 sekunder....

Konklusion: Nytårsaften er den ene aften på året, hvor det 100% legitimt at lave virkeligt, virkeligt dumme ting hele tiden. Det er faktisk ritualiseret...


peterdalby@gmail.com, a paragon for stupidity.

... så får nogle aldrig, hvad de fortjener... og dog!

Dette indlæg handler ikke om folk, der burde nakkeskydes. Lad det være klart fra starten.

Det handler kun om folk, der burde udsættes for mindre ubehageligheder for at opføre sig idiotisk. Altså proportionel straf - de irriterer deres omgivelser, derfor skal de irriteres.

Her kommer: Peters personlige hadeliste, med tilhørende straf. Så vil jeg overlade resten til karma.

Teatergængere, der griner forkerte steder i stykket
Jo, det er lidt sjovt når Hamlet spiller tosset. Nej, det er ikke spor morsomt, når han har en rasende scene med sin mor. Det er en skøn kombination af Ødipus-kompleks og sindsyg, indestængt vrede, når det er bedst. Ikke grine her!
Straf til folk, der alligevel gør det: At få en rigtig god hånd i poker, fx. fuldt hus med konger på toppen - og se den slået af et fuldt hus med esser. The horror!

Cyklister der ligger forkert på cykelstien
Du VED godt du skal svinge til højre lige straks. Hvorfor SKAL du så partout ligge dig yderst til venstre? Så du - med fare for andres (bl.a. mine) liv og lemmer - er nødt til at skrå hele vejen ind over cykelstien.
Straf: At få en scoring ødelagt, fordi en meget selskabelig overrislet og velmenende ven vil "hjælpe".

Folk der kun kan tale om deres arbejde
Det er nok interessant for dig. Men ikke rigtigt for så mange andre. Så snak dog om noget andet, i stedet for konstant at relatere alle emner til dit job og dine kolleger! Get a life - eller find bare på noget sjovt, det behøver ikke engang være sandt... Bare mere interessant end en kopimaskine eller et møde.
Straf: At have en computer som konstant er lidt i stykker - fx et DVD-drev som nogle gange går ud af mystiske årsager, et et grafikkort som er stærkt underdimensioneret til processoren og de generelle krav i dagens Danmark.


Så! Karma - kom i gang!





... seriøst, ER der nogen derude, som har et ordentligt grafikkort jeg kan købe brugt...?

peterdalby@gmail.com, viceruler of heck.

... så er det her den største frygt for ethvert socialt menneske

Være bange...

Være MEGET bange...


Nu nærmer sig tiden til testen. Den ultimative "har jeg faktisk et socialt liv"-test. Nej, det er ikke "hvem-har-den-smarteste-kæreste"-testen eller "hvem-kan-drikke-mest-gamme-dansk-og-fortælle-score-historier"-testen. Det er meget værre... Det er...

Nytårsaften!


Jeg har haft to slags nytåraften. Ved den ene slags, har jeg faktisk haft styr på, hvad jeg skulle en måneds tid i forvejen. Så har man kunnet spille (over)smart for alle de andre: "nå ja, men mine planer er at tage til en vens sommerhus i Jylland, i limosine og smoking, mens vi diskuterer impressionisme. I øvrigt kommer Mads Mikkelsen nok forbi". Den stil.

Den anden type er der, hvor jeg har været staklen, der lyttede til folk, som faktisk havde styr på deres nytårsaften. Det kan kort opsummeres med de tanker, der så flyver igennem hovedet på en: "Kan man tillade sig at møve sig med? Hvad hvis man man LADER som om ens mega-seje nytårsaften bare er blevet aflyst i sidste øjeblik?".


Ja. Nytårsaften er dybt traumatiserende. Man vurderer både kvaliteten og kvantiteten af sine tilbud. Lidt som en aften på score-diskotek - ofte siger man nej, men alle er meget opmærksomme på hvor tit man bliver spurgt.

Men ikke i år! Her vil jeg skrive mig ud af det - social succes og glæde handler ikke om en arbitrær festdag som bliver kædet sammen med pastelfarver og fjollede hatte! Jeg vil se mine dæmoner og min angst for kiksede nytårsaftener i øjnene! No sir, ingen frygt, ingen bøven, nytårsaften skal ALENE handle om at have det sjovt, ikke prestige eller nervøse trækninger!

Det bliver min nytårsaften! Hvordan bliver jeres?



... og bliver der plads til en til?


peterdalby@gmail.com

... så må man se at blive et dannet menneske

... og det gør man ved at eje gode film.

Jeg har fundet en ny mission - at øge min filmsamling og gøre den respektabel! Og hvordan gør man en filmsamling respektabel? Ved at finansiere min lokale filmpusher og drive ham til vanvid ved at bestille obskure, fein-schmecker film hjem!

Så venner, romere og landsmænd - hjælp mig med at øge min filmsamling! Jeg er ude efter film, der er gode. Altså ikke "nu kan jeg lade som om jeg er herre-intellektuel, fordi ejer en masse film andre ikke har set, så de ikke ved de sutter".

Det næste kriterie jeg er, at jeg af princip ikke giver mere end 100 kr. for en film.

Foreløbig har jeg bestilt
- Breakfast at Tiffanys (fordi der ikke har været smukke kvinder på film siden Audrey Hepburn...
- Hvem ringer klokkerne for (... og Ingrid Bergman)
- Shawshank Redemption (... og Morgan Freeman...)
- De forbudte trin
(udover de film jeg har i forvejen)

Så kære verden: Hvad mangler jeg? Hvilke film skal forefindes i enhver respektabel filmsamling?

peterdalby@gmail.com, mooching of others good taste